3 gode grunde til digital kvalitetssikring

/i /af

Hvorfor skal man skifte sin pen, papir og digitalkamera ud med digital kvalitetssikring, når nu det traditionelle virker? Digitalisering er smart, men det kan også være omfattende at implementere. Det har apps som IssMan heldigvis lavet om på, og nedenfor giver vi dig 3 gode grunde til at bruge IssMan og konvertere til digital kvalitetssikring, som gør dit liv nemmere.

 

Produktiviteten stiger med digital kvalitetssikring

At lave tjeklister og raporter i forbindelse med kvalitetssikring har en negativ indflydelse på produktiviteten, fordi det er en tidskrævende proces. Dog er det en nødvendig og central del af kvalitetssikring, og derfor skal du skifte til digital kvalitetssikring. Med digitale løsninger gør du op med den negative produktivitet, fordi de digitale løsninger er væsentlig hurtigere at lave end raporter på papir. Tænk bare på, hvad processen indebærer: tag billeder på pladsen, tag noter på papir, gå tilbage på kontoret, overfør billeder til computeren og copy/paste dem ind i raporten, skriv noter fra papir ind på computeren, send e-mails til de involverede parter, organiser kommentarer og spørgsmål, tag tilbage til pladsen og løs problemerne etc.

Denne proces gentager sig indtil kvaliteten er i top og projektet afleveres. Med en digital, mobilløsning som IssMan stiger produktiviteten og tiden på byggepladsen, fordi appen eliminerer kørsel frem og tilbage til kontoret og endeløst papirarbejde. Du bruger den samme enhed til alle steps i processen, og du samler al kommunikation og information ét sted. Den bedste kvalitetssikring er den, der bliver lavet med det samme, mens tingene foregår. På den måde undgår du at bruge kostbar fritid om aftenen eller i weekenderne på at samle op på det arbejde, der er udført tidligere på ugen. Med øjeblikkelig, digital kvalitetssikring frigiver du flere administrative timer til arbejde på pladsen, du får lavet mere, og du får en bedre føling med dit projekt.

Samarbejdet på projektet bliver bedre

Det hænder nogle gange, at man glemmer at sende raporter til nøglepersoner i projektet, hvilket kan have konsekvenser for arbejdet, økonomien og det generelle samarbejde. Måske afventer du et vigtigt svar for at komme videre i en proces, men personen, der skal svare, har ikke mulighed for at komme til sin computer, før det er for sent.

Disse situationer undgår du ved at bruge mobile, digitale løsninger, såsom IssMan. Ved at inddrage mobilen har alle involverede parter altid adgang til informationen, og med IssMan kan man tydeligt se, hvem der er tilknyttet hvilket projekt, man kan uddelegere opgaver til interne og eksterne stakeholdere og nemt følge med i og overskue kommentarer. På telefoner kan man også slå push meddelser til, så der er større chanche for omgående svar, hvilket gør en stor forskel i forhold til kvalitetssikring til tiden og indenfor budget.

Dokumentation bliver ikke mistet

Byggebranchen er nok en af de brancher, hvor dokumentation er mest påkrævet. Specielt kvalitetssikring kræver dokumentation, og meget af det, og derfor er det ekstra katastrofalt, hvis man mister denne. Ved at skifte fra traditionelle metoder til digitale løsninger har du løst problemet med forlagte raporter og mistet papir. Dokumentationen er nu lagret digitalt, men også dette kan være et problem, da det ikke er uhørt, at computere brænder sammen, og harddiske bliver slettet.

Med IssMan samler du ikke blot din information og dokumentation ét sted, digitalt, du får også det hele uploadet til skyen. Det betyder, at din computer kan brænde sammen uden at du behøver at gå i panik. Du kan til enhver tid tilgå informationen fra flere forskellige enheder, og intet er mistet, da det bliver synkroniseret hvert 30. sekund.
Defor er digital kvalitetssikring smart!

Find andre gode apps til byggebranchen her.

Fra drøm til virkelighed – Sådan tackler du byggeprocessen fra start til slut

/i , /af

Uanset om du skal renovere, bygge til eller bygge nyt, skal du igennem en til tider lang byggeproces. I enhver proces er der nogle regler, der skal overholdes, licenser der skal søges om, og aftaler med håndværkere, der skal indgås, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte og stoppe. Heldigvis er der masser af hjælp at hente, og nedenfor vil vi gennemgå de vigtigste dele af en byggeproces samt hvilke hjælpemidler, der kan gøre processen nemmere.

 

Visualisering
Enhver byggeproces starter med en drøm. En drøm om et nyt køkken, en drøm om et nyt hus, en drøm om en tilbygning osv. Du kan se det hele for dig i hovedet, men som noget af det første gælder det om at få tankerne ned på papir, få det visualiseret både i design men også i kvadratmeter m.m.

Med appsene Home Design 3D – Free og Floor Plan Designer kan du lave 3D-modeller af dit byggeprojekt med korrekte mål, materialer og møbler og tegne din drøm. Der er også mange muligheder for at få inspiration til specifikke rum med apps såsom Kitchen Design+, Homestyler Interior Design, Wall Decoration Designs og Houzz Interior Design Ideas.

 

Materialevalg
Bruger du professionelle håndværkere til din byggeproces, står de oftest selv for at købe materialer. Du kan også selv købe materialer og få håndværkere til at udføre arbejdet, det kan fx gøre udgifterne mindre. Måske står du selv for ombygningen, og skal købe skruer, gipsvægge, træ m.m. foruden anden boliginventar såsom køkkenskabe.

Uanset hvilken løsning du bruger, skal der materialer til for at bygge. Mange byggecentre såsom STARK, XL-Byg, Bauhaus og Carl Ras har apps, hvor man kan se tilbud osv. samt bestille produkter. Der findes også apps som Construction Materials og BFA Bygge og Anlæg, der kan give dig informationer om alle byggematerialer eller HTH Materialevalgsapp, der kan guide dig igennem de materialevalg, du skal foretage i forbindelse med inventar til din nye bolig.

 

Budget og kontrakt
Når du har visualiseret dit projekt og bestemt dig for materialer, er det tid til at få styr på, hvad det vil koste. Måske du allerede har været i banken og fundet ud af, hvad du maks. kan låne for, og så er det tid til at finde ud af, om din drøm ligger inden for de rammer.

Det er vigtigt i forhold til dit budget, at du får skrevet i kontrakten præcis, hvad der skal laves, med hvilke materialer, da det har indflydelse på prisen. Ekstraarbejde, der ikke er skrevet ind i tilbudslisten og kontrakten, koster, og det er oftest her, at håndværkeren tjener sine penge.

På sider som www.byggetilbud.dk, www.3byggetilbud.dk og www.colego.dk kan du uforpligtende indhente tilbud, og vælge det, du bedst kan lide. Finder du ud af, at din drøm ikke hænger sammen med dit budget, så er det tilbage til tegnebrættet, og ellers er det bare om at komme videre til næste step. Du kan også selv ringe rundt til håndværkere i dit lokalområde og bede om priser.

Det kan være en idé at få skrevet ind i kontrakten, at man følger AB 92 eller at bruge AB 92 som rettesnor for kontraktens indhold. AB 92 er et regelsæt, der vedtages separat imellem to parter, og det indeholder bestemmelser om vigtige forhold i en entrepriseaftale, og regulerer forholdet mellem bygherrer og entreprenør, fx hvorledes parterne skal stille økonomisk sikkerhed over for hinanden, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af mangler ved byggeriet, hvordan betaling skal foregå, og hvordan tvister skal løses. AB 92 er anvendeligt ved alle typer og størrelser af byggerier, ombygninger, tilbygninger og renoveringer af bygninger.

Når du har valgt et tilbud, underskrevet en kontrakt, og du skal til at bruge penge, er der også masser af hjælp at hente i form af apps til at lægge et budget og holde styr på udgifter. Af dansksprogede apps kan nævnes Lommebudget, Money Log og Home Budget Manager Lite, men søger du på ’budget’ i Google Play og App Store, kommer der også mange andre smarte apps frem såsom Building Calculator.

 

Byggegodkendelse
Alt efter hvilken type byggeri du skal i gang med, skal du enten anmelde dit byggeri eller søge om byggetilladelse hos kommunen. Om du skal det ene eller det andet, afhænger af projektets størrelse. Mindre projekter eller renoveringer, som ikke har betydning for boligens areal eller anvendelsen af rum, vil typisk hverken skulle anmeldes eller have byggetilladelse.      

Du kan nøjes med at anmelde et byggeri, hvis der er tale om nedrivning eller byggeri af mindre, sekundære bygninger på din grund eller efterisolering af huset. Du anmelder dit byggeri til din kommune digitalt ved at gå ind på Byg og Miljøs hjemmeside, hvor du skal logge på med dit NemID.
Kommunen har 14 dage til at reagere på din anmeldelse.

Du skal søge om byggetilladelse, hvis du udvider beboelsesarealerne, hvis du ændrer anvendelsen af rum i din bolig, eller ændrer på boligens konstruktion m.m. Du søger om byggetilladelse digitalt på Byg og Miljøs hjemmeside. Ansøgningen til byggetilladelse er ret omfattende, og den kan ikke indsendes, før al dokumentation er på plads.

Nogle kommuner opkræver et gebyr for at behandle en ansøgning om byggetilladelse. Gebyret udregnes efter tidsforbrug, og kommunen fastsætter selv en timepris. Byggetilladelser til småbygninger er undtaget fra kravet om timepris, men kommunen kan i stedet opkræve et fast gebyr.

Hvis du vil have et estimat på, hvad din byggetilladelse kommer til at koste, kan du finde oplysningerne på den enkelte kommunes hjemmeside, eller se en oversigt på Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsens hjemmeside. Derudover vil der som regel være en række omkostninger til arkitekt, ingeniør, landmåler, geotekniker mv. Hvis du bygger nyt, er der også udgifter til en byggeskadeforsikring.

Hvor lang tid det tager at få byggetilladelsen, varierer også meget fra kommune til kommune. Nogle kommuner kan klare en ansøgning på blot få dage, mens det i andre kommuner kan tage flere måneder at få en byggetilladelse godkendt.

 

Byggeriet
Når der er styr på design, budget og formalia, skal drømmen bygges, og her er det for alvor vigtigt, at du forventningsafstemmer med håndværkerne, holder opsyn og dokumenterer. Det er vigtigt at få lavet klare aftaler og holde opsyn i forhold til kvaliteten nu, men specielt også i forhold til eventuelle fremtidige skader. Med ordentlig dokumentation bliver al tvivl fjernet fra skyldsspørgsmål.

Med IssMan kan du nemt holde opsyn med din byggeproces og kvalitetsikre udførelsen. Appen kan både bruges af professionelle og privatpersoner, og gør det muligt for dig at dokumentere alt med billeder, oprette lister med specifikke fejl eller opgaver, der skal rettes og udføres, og i sidste ende at lave rapporter, der kan underskrives af håndværkeren, så i er enige om, hvad der stadig skal laves, og hvad det specifikke problem er.

Før gerne tilsyn hver dag, og dokumenter, hvilke løsninger der bliver brugt under gulvbrædderne og inde i væggen, inden der bliver lukket af. Hvis det er en større renovering eller udbygning, kan det godt betale sig at hyre en bygningskonstruktør til at føre tilsyn for at sikre korrekte tekniske løsninger.

 

Afleveringsforretning og færdigmelding
Når håndværkeren mener, at han er færdig, skal der laves en afleveringforretning, hvor du gennemgår det udførte arbejde sammen med håndværkeren. Man kan lave denne gennemgang i IssMan, hvor man noterer manglerne, tager billeder, og laver en rapport, som underskrives af parterne efter gennemgangen. Håndværkeren har herefter ret og pligt til at udbedre de påviste mangler.

Når håndværkeren har udbedret manglerne i afleveringforretningen, gennemgår I bygningen igen og laver en færdigmelding. Her kan du i IssMan finde din gamle liste frem og sikre dig, at de rette ting er blevet lavet. Når du har godkendt det færdige produkt, og underskriver færdigmeldingen, overtager du risikoen. Det kan derfor være en god idé at have en fagmand med til din afleveringforretning og færdigmelding.

 

Indflytning
Det er meget almindeligt først at opdage byggefejl et stykke tid efter, at man har overtaget og er begyndt at bruge sin om- eller nybyggede bolig. På det tidspunkt er det desværre bare svært, nogle gange umuligt, at få håndværkerne tilbage og reparere fejl, da regningerne er betalt, og de er i gang med andre projekter.

I sådanne situationer er det vigtigt, at du har en ordentlig kontrakt, hvor der er taget højde for, hvad der skal ske ved fejl og mangler, som først opdages efter ibrugtagningen, jf. AB 92. Det er også vigtigt, at du har billeder fra byggeprocessen, og her kan IssMan endnu engang være behjælpelig. I IssMan kan du lagre billeder med præcise beskrivelser af, hvad man ser, og hvordan det er lavet. Det kan fx være et billede af el-installationer inden væggen bliver lukket til osv. Er der så et problem med el, når du flytter ind, kan du gå tilbage til billedet og fremlægge dette for håndværkeren, så han kan rette fejlen.

Almindelige byggefejl, der først opdages op til flere år efter indflytning, er fx fugtproblemer. Når der er gået flere år, kan det være svært at bevise, at det er en fejl under byggeprocessen, der er skyld i fugten, og at få håndværkerne tilbage og udbedre skaden. Naturligvis har du nogle rettigheder, men mangelfuld dokumentation gør det svært at vinde en eventuel sag, hvis det udvikler sig til det, derfor er det igen en god idé at dokumentere så meget af byggeprocessen med billeder som muligt. Du kan sikre dig ved at få beskrevet præcist i din kontrakt, hvordan byggefejl og sjusk håndteres helt op til 5 år efter byggeriets afslutning.

Byggeriets kvalitet – udvikling, tendenser og regulativer

/i /af

Danmark oplevede sit største byggeboom nogensinde i 1960erne og 1970erne. I denne periode industrialiseres og effektiviseres boligbyggeriet, og parcelhuse blev opført i hundredtusindvis. På daværende tidspunkt var ord og termer som kvalitetssikring og mangelgennemgang på byggepladsen ikke anvendt i samme omfang som i dag. Man oplevede derfor også et stort boom i byggeskader og svigt i byggebranchen.

————————————————————————————————————————————————————————————————————————————–

Dette skyldes ikke manglende viden til at forhindre svigt, men nærmere ufuldstændig projektering, mangelfulde udførelsesanvisninger (og hermed udførelsesfejl), samt mangelfuldt tilsyn og ledelse.

“Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges”
A. P. Møller 1876-1965

Forebyggelse er billigere end udbedringer

Efter en årrække med mange byggeskader, og deraf bekostelige renoveringer, rettedes fokus i 1980erne nu på en forebyggende indsats. Med en bred byggepolitisk opbakning søgte man nu at tage fat om problemets rod – nemlig at undgå at skaderne overhovedet opstod. I langt de fleste tilfælde er forebyggelse billigere end at udbedre, og der var altså økonomiske incitamenter for optimering af kvalitetssikringsprocessen. I 1986 medførte det øgede fokus på kvalitetssikring et sæt regler, der skulle sikre kvaliteten i statsligt og statsstøttet byggeri – gennem både projekteringen, udførelsen og driften. Med dette regelsæt var grundlaget lagt for at øge kvaliteten i dansk byggeri. [1]

“Forebyggelsen har haft stor effekt, og omfanget af væsentlige svigt er over tiden reduceret med over 90 %.”
Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet. [2]

Siden da er der sket meget, og i 2000 udsendtes et opdateret regelsæt. [3]

Baggrunden for det nye regelsæt var de mange års erfaringer, der var opnået siden 86. Overordnet set var der enighed om, at der var fremgang på området, men at der stadig var for mange svigt. Nogle af de væsentligste ændringer i det nye regelsæt var, at området for kvalitetssikring blev udvidet fra det byggetekniske til også at omfatte brugsværdi, arkitektur og miljø – man taler altså nu om både byggeteknisk kvalitet og brugsværdi. Herudover blev bygherrens ledelsesansvar præciseret. Bygherren har nu ansvaret for at sætte kvaliteten samt at sikre den.

Strømlin projekterings- og udførelsesfasen med effektiv kvalitetssikring

Det er vigtigt at se effektiv kvalitetssikring som et værktøj, og med effektiv mangelgennemgang på byggepladsen kan kvalitetssikringen effektiviseres. Udover at forebygge svigt, fejl og mangler kan effektiv kvalitetssikring være med til at strømline projekterings- og udførelsesfasen, øge produktiviteten og dermed reducere omkostningerne – det afspejler sig på bundlinjen!

”Bygherrens nye rolle – de tre s’er: sætte, styre og sikre kvaliteten”

Lederens fornemste opgave ved hver byggeopgave er, at aflevering sker uden svigt, fejl og mangler. I praksis er det umuligt at opnå et 100 % fejlfrit byggeri, men med fokus og konsekvent kvalitetssikring kan andelen af fejl og mangler reduceres kraftigt.

De fleste fejl og mangler ses ofte først i udførelses- og afleveringsfasen, dog kan årsagen til fejlene typisk findes allerede i projekteringsfasen. Det er lederens ansvar, at der allerede her udarbejdes kontrolplaner og fastlægges ansvarsområder til de enkelte medarbejde. Det er desuden også lederens ansvar, at der følges op på disse.

Digitale registreringssystemer vinder frem – papirarbejdet afskaffes

Det er ingen hemmelighed, at ekstra kvalitetssikring medfører ekstra dokumentationskrav. For mange entreprenører har det betydet ekstra papirarbejde og ekstra tid på opgaver, der reelt set ikke indgår i udførelsen. Netop derfor er kvalitetssikringen ofte blevet nedprioriteret af netop entreprenøren, hvilket resulterer i mangelfuld aflevering. Med fokus på dette problem er der de seneste år udviklet digitale registreringssystemer, som effektiviserer kvalitetssikringsprocessen. Ved brug af disse digitale systemer er det nu muligt at registrere fejl og mangler, følge op på udbedringen heraf og endelig sende dokumentation videre til ansvarlige ledere – direkte fra din tablet eller smartphone.

[1] Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder.

[2] Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet.

[3] By og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder.