Byggeriets kvalitet – udvikling, tendenser og regulativer
Danmark oplevede sit største byggeboom nogensinde i 1960erne og 1970erne. I denne periode industrialiseres og effektiviseres boligbyggeriet, og parcelhuse blev opført i hundredtusindvis. På daværende tidspunkt var ord og termer som kvalitetssikring og mangelgennemgang på byggepladsen ikke anvendt i samme omfang som i dag. Man oplevede derfor også et stort boom i byggeskader og svigt i byggebranchen.
————————————————————————————————————————————————————————————————————————————–
Dette skyldes ikke manglende viden til at forhindre svigt, men nærmere ufuldstændig projektering, mangelfulde udførelsesanvisninger (og hermed udførelsesfejl), samt mangelfuldt tilsyn og ledelse.
“Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges”
A. P. Møller 1876-1965
Forebyggelse er billigere end udbedringer
Efter en årrække med mange byggeskader, og deraf bekostelige renoveringer, rettedes fokus i 1980erne nu på en forebyggende indsats. Med en bred byggepolitisk opbakning søgte man nu at tage fat om problemets rod – nemlig at undgå at skaderne overhovedet opstod. I langt de fleste tilfælde er forebyggelse billigere end at udbedre, og der var altså økonomiske incitamenter for optimering af kvalitetssikringsprocessen. I 1986 medførte det øgede fokus på kvalitetssikring et sæt regler, der skulle sikre kvaliteten i statsligt og statsstøttet byggeri – gennem både projekteringen, udførelsen og driften. Med dette regelsæt var grundlaget lagt for at øge kvaliteten i dansk byggeri. [1]
“Forebyggelsen har haft stor effekt, og omfanget af væsentlige svigt er over tiden reduceret med over 90 %.”
Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet. [2]
Siden da er der sket meget, og i 2000 udsendtes et opdateret regelsæt. [3]
Baggrunden for det nye regelsæt var de mange års erfaringer, der var opnået siden 86. Overordnet set var der enighed om, at der var fremgang på området, men at der stadig var for mange svigt. Nogle af de væsentligste ændringer i det nye regelsæt var, at området for kvalitetssikring blev udvidet fra det byggetekniske til også at omfatte brugsværdi, arkitektur og miljø – man taler altså nu om både byggeteknisk kvalitet og brugsværdi. Herudover blev bygherrens ledelsesansvar præciseret. Bygherren har nu ansvaret for at sætte kvaliteten samt at sikre den.
Strømlin projekterings- og udførelsesfasen med effektiv kvalitetssikring
Det er vigtigt at se effektiv kvalitetssikring som et værktøj, og med effektiv mangelgennemgang på byggepladsen kan kvalitetssikringen effektiviseres. Udover at forebygge svigt, fejl og mangler kan effektiv kvalitetssikring være med til at strømline projekterings- og udførelsesfasen, øge produktiviteten og dermed reducere omkostningerne – det afspejler sig på bundlinjen!
”Bygherrens nye rolle – de tre s’er: sætte, styre og sikre kvaliteten”
Lederens fornemste opgave ved hver byggeopgave er, at aflevering sker uden svigt, fejl og mangler. I praksis er det umuligt at opnå et 100 % fejlfrit byggeri, men med fokus og konsekvent kvalitetssikring kan andelen af fejl og mangler reduceres kraftigt.
De fleste fejl og mangler ses ofte først i udførelses- og afleveringsfasen, dog kan årsagen til fejlene typisk findes allerede i projekteringsfasen. Det er lederens ansvar, at der allerede her udarbejdes kontrolplaner og fastlægges ansvarsområder til de enkelte medarbejde. Det er desuden også lederens ansvar, at der følges op på disse.
Digitale registreringssystemer vinder frem – papirarbejdet afskaffes
Det er ingen hemmelighed, at ekstra kvalitetssikring medfører ekstra dokumentationskrav. For mange entreprenører har det betydet ekstra papirarbejde og ekstra tid på opgaver, der reelt set ikke indgår i udførelsen. Netop derfor er kvalitetssikringen ofte blevet nedprioriteret af netop entreprenøren, hvilket resulterer i mangelfuld aflevering. Med fokus på dette problem er der de seneste år udviklet digitale registreringssystemer, som effektiviserer kvalitetssikringsprocessen. Ved brug af disse digitale systemer er det nu muligt at registrere fejl og mangler, følge op på udbedringen heraf og endelig sende dokumentation videre til ansvarlige ledere – direkte fra din tablet eller smartphone.
[1] Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder.
[2] Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet.
[3] By og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder.
