Søndergaard Nedrivning:

Nem og intuitiv app hjælper med dokumentation og standardisering 

Jørgen Brandsborg afsøgte markedet og faldt hurtigt over IssMan, som han nu bruger til tilsyn af arbejdsmiljø på byggepladsen.

Når Jørgen skal lave tilsyn af arbejdsmiljøet på byggepladsen, bruger han blot en liste over typiske ting, han skal tjekke for, som han har oprettet i IssMan som en skabelon. Så er det nemt komme i gang med at tage billeder og udfylde dem med tekst til rapporten. Han tjekker typisk for fejl ved stillads, værnemidler, manglende skiltning m.m.

Du kan se og downloade Jørgens skabelon her.

Samarbejde og vidensdeling i entreprisen

Ved hjælp af IssMan deler Jørgen Brandsborg sine rapporter med relevante personer fra entreprisen, der modtager notifikationer og kan se opgaven og eventuelle deadlines. Når opgaven er løst, eller der er spørgsmål, melder de direkte tilbage til Jørgen Brandsborg i IssMan.

”Jeg har lavet et PowerPoint, som jeg gennemgår med nye brugere. Så kan vi i ro og mag gennemgå, hvordan IssMan fungerer, og de kan spørge, hvis de er i tvivl. Når der lyder et ”pling” fra min taske, så ved jeg, at det virker. Så er det en entrepriseleder, der sender et billede og nogle spørgsmål retur,” fortæller han.

Mange muligheder med IssMan

Da Jørgen Brandsborg blev en erfaren bruger af IssMan, kunne han se endnu flere muligheder med app’en. Blandt andet tilsynsnotater, arbejdsmiljønotater og afleveringsforretning.

”Jeg ser rigtig mange muligheder med IssMan. Jeg vil gerne have standardiseret mange af vores arbejdsprocesser. På sigt vil jeg gerne bruge app’en i flere af entreprisens processer,” fortæller han.

Jørgen Brandsborg ser et særligt potentiale i IssMan, når det drejer sig om tillægsaftaler. Hvis bygherre vil have et ekstra areal revet ned, hvor der f.eks. er asbest i loftet, er det nemt med IssMan at dokumentere, hvor det er, og hvor meget der er. Det gør det nemt for tilbudsafdelingen at beregne prisen.

”Så skal vi ikke tænke over, hvad det var, vi aftalte med bygherre. Billeder og tekst laves jo på stedet, når vi går rundt sammen,” forklarer han.

Jørgen Brandsborg ser potentialet for brugen af IssMan til mange typer rapporter.

”Da vi på et tidspunkt havde indbrud i en skurvogn, kunne vi lave dokumentation med billeder og tekst, som vi kunne sende til forsikring og politi,” fortæller han.

”Det er nemt at bruge”

Jørgen Brandsborg havde ikke brug for en kompleks app med for mange funktioner. “Det skal være intuitivt, enkelt og lige til at gå til, også for entreprisefolkene. Det er netop det, som IssMan gør godt”, fortæller han.

”Man skal selvfølgelig lige lære app’en at kende, men brugerfladen er nem at finde rundt i, og man kommer hurtigt ind i den. Det er nemt at bruge,” siger han.

Læs mere om priser og muligheder med en IssMan konto her