Gode Apps til Byggepladsen

Der findes efterhånden et stort og godt udbud af apps anvendelige for dig, som arbejder med byggeri på forskellig vis. Flere af disse apps fungerer som et stærkt supplement til IssMan og kan dermed være med til at effektivisere dit arbejde yderligere. Vi har lavet en oversigt over 12 aktuelle og brugbare apps til både Android og iPhone.

IssMan

IssMan er en simpel app til kvalitetssikring og fotodokumentation på byggepladsen. App’en er gratis op til 100MB data (ca. 100 billeder). Du kan tage fotos af fejl og mangler, skrive noter og organisere projekter i rapporter. Desuden kan du tildele opgaver til andre i teamet og dele projekter med dem. Alt synkroniseres automatisk på tværs af iPhone, iPad og Android enheder. Du kan sågar redigere issues og rapporter fra din PC på konteret. IssMan fås på dansk og engelsk.

www.issman.dk

Dropbox

I Dropbox kan du gemme fotos, tegninger, dokumenter og andre filer på både PC og smartphone. Når du modtager nye tegninger og dokumenter, fx. via mail, kan du gemme dem i din Dropbox mappe. På den måde slipper du for at skulle rode rundt i tykke sagsmapper. Dropbox synkroniserer automatisk dine mapper på tværs af PC, smartphone og tablet.

www.dropbox.com


Trello

Opstil to-do lister på din smartphone, tablet eller PC med Trello. Du kan prioritere dine lister efter fx ugedage eller vigtighed. Del listerne med dine kollegaer og notér initialer på de enkelte opgaver. Alle får overblik over, hvem der gør hvad, hvornår. Det er også muligt at tildele opgaver fra en PC – PC og mobil synkroniserer automatisk.

www.trello.com


Pitch Gauge

Find hældningen på en tagkonstruktion, gratis. Placer din smartphone på en plan overflade og tag et billede af bygningen. Derefter kan du se, hvor mange grader taget hælder. Du kan oprette tagrapporter for hvert tag samt indtaste alle dine møder og hældninger ind i et skema, oprette materialeordre og tage billeder af dine projekter.

www.pitchgauge.com

STARK

Med STARKs håndværkerapp kan du gøre din dagligdag nemmere og mere effektiv. App’en giver adgang til formler, stærke tilbud samt en kørebog, der effektiviserer dit kørselsregnskab. Du får desuden adgang til den mobile webshop STARK Express, som giver mulighed for at bestille varer når som helst, hvor som helst.

www.stark.dk/app

iHandy Carpenter

Fem værktøjer i en app: Lod, vaterpas, libelle vaterpas, vinkelmåler og lineal. Det er vigtigt at kalibrere app’en før brug.

http://www.ihandysoft.com/apps.html

My Measures and Dimensions

At lave papirskitser af objekter kan være et kedeligt og besværligt arbejde. Hvis du nogensinde har prøvet at lave en skitse på byggepladsen, som andre ikke forstod, er My Measures måske noget for dig. Alt du skal gøre er at tage et billede af et objekt og tilføje dimensioner, pile, vinkler eller noter.

www.mymeasuresapp.com

CamScanner

Brug dit mobilkamera til at scanne kvitteringer, noter, fakturer, whiteboard diskussioner, forretningskort, certifikater etc. til klare og skarpe billeder eller PDF. Du kan bagefter beskære billedet og forbedre kvaliteten.

https://www.camscanner.com/user/download

Carl Ras

Carl Ras er en mobil værktøjskasse og e-shop. App’en indeholder et stort katalog med værktøj og beslag, som du kan købe direkte fra din smartphone eller tablet.

https://m.carl-ras.dk/velkommen/

BAR Bygge & Anlæg

App’en samler alle materialer fra Branchemiljørådet for Bygge & Anlæg, så du altid har dem lige ved hånden. Med app’en kan du let finde relevante materialer via menu eller søgefunktion, sende dem som pdf eller direkte via mail, oprette favoritlister og tilføje bogmærker.

http://www.bar-ba.dk/om-bar-ba/app

Camera+

En perfekt foto app til dig, der ofte arbejder i mørke, trange rum. I app’en kan du skrue ned for opløsningen, så billederne ikke fylder så meget, når de videresendes. Desuden kan lommelygten/blitzen holdes tændt i så lang tid, du ønsker det. En pludselig blitz giver nemlig ofte et uskarpt billede.

http://camera.plus